|
|
|
|
|
|
| Dato | Sted | Kilde | |
| Født : | 11 Apr 1870 | Thorsholm Dronninglund sogn | Kristian K Nielsen |
| Død : | 1961 | - | - |
| Bolig : | 1916 | Ny Milholt Asaa | - |
| Alder : | 90 |
| Alt.navn : | Bedste Trine i Milholdt, Gift Nielsine Katrine Pedersen |
| Stilling : | Husmoder |
| Ref. : | 00027 |
| Side : | 0023 |
| Vores ane nr. : | 27 |
| Noter : FT-1880 Tolstrup by Dronnninglund sogn, Dronninglund Herred, Hjørring amt, Nielsine Katrine Andersen 9 år Født Dronninglund sogn, Deres børn Kilde: Vort Sogns Historie Bind 1 Side 23 1950-1958 DALSGAARD. POUL, Ny Milholt 1960 Kathrine Pedersen 90 år, En avisartikkel fra 1960 Den Bedste gave til børnene: De lærer dem at arbejde - Fru Katrine Pedersen, Ny Milholt, Asaa, fylder mandag 90 aar og fortæller her minder fra et langt, virksomt liv. Hun bor endnu på den gaard, som hendes mand, Niles Pedersen, gennem sit betydningsfulde offentlige virke gjorde bekendt vidt omkring. Nu driver en datter og svigersøn gaarden(Anna og Anton), medens Kathrine Pedersen hygger sig i sin egen stue, hvor hun faar meget stor del af tiden til at gaa med at strikke. Trine, som hun kaldes paa egnen, er født paa Thorsholm ved Thorup i et hjem hvor den bedste gave, man kunne give børnene, var at lære dem at arbejde. Og naar der ikke var nok derhjemme, ja, saa blev de sendt ud at tjene. - Min første plads, fortæller Trine, var i Bolle Skole. Læreren havde 4 køer, som jeg skulle malke. Der var nok at se efter, og lønnen var ret beskeden, 9kr og et par træsko for en sommer. Men penge var der i det hele taget meget faa af blandt folk. Der var mange fattige, og fattiggaarden ved dronninglund var overfyldt. Min farbror bestyrede den, og paa et tidspunkt var der 100 børn på fattiggaarden. En lang arbejdsdag. Vi havde en lang arbejdsdag i min ungdom, fortsætter Trine. Den begyndte midt om natten, og der var meget arbejde, som skulle gøres, inden man naaede frem til morgenmaden. Jeg husker således , at en mand, jeg tjente hos i Geraa, en morgen var i dårligt lune, og da jeg skulle have lavet inden morgenmaden, havde fejet den ene stue sagde han til mig: " Du er da heller ikke din Dower værd". Selvom det det var sagt uden dybere mening, saa var det alligevel saadan, at man maatte hænge i det meste af døgnet for at gøre sig fortjent til føden. At man ogsaa skulle hjælpe i marken var en naturlig sag. Jeg lærte tidligt at harve og tromle og hvad andet arbejde man nu blev sat for. Og fritiden ? Ja ret meget fritid var der ikke. Naar man saa endelig fik fri, skulle man jo gerne en tur hjem, og det var altid til fods og barbenet om sommeren. På teglværket Og da De så blev gift ? Det var ikke fordi arbejdet dermed blev mindre. Min mands far havde et teglværk i forbindelse med Teglgaarden ved Geraa. Det var meningen at vi skulle føre dette teglværk videre, men det blev dog kun til en kort tid. Nu er teglværket forlængst nedlagt, men de store grave står tilbage som minde om den tid, hvor svenskere og mange andre folk arbejdede med at stryge sten, som blev brændt i en ovn, der kunne tage 80.000 paa en gang. Der var altid livligt omkring det gamle teglværk. Jeg lærte selv at lave sten i en form og hjalp min mand dermed. Men De blev ikke ved teglværket ? Da en gård i Nærheden blev til salg, overtog vi den. Bygningerne trængte til at blive fornyet, men da vi kunne faa alle de sten vi ville, uden betaling hos svigerfar, blev det ikke noget problem. I 1916 flyttede vi saa til Milholt, hvor jeg har boet i 44 aar. Rige og lykkelige aar. Min mand fik efterhaanden meget at se efter. Han var stærkt politisk interesseret og havde bl.a. meget at gøre med de store møder paa Dannerhøj. Da han saa kom i sogneraadet, skolekommisionen og fik andet at gøre, maatte jeg sammen med børnene tage mig af arbejdet paa gaarden, naar manden var ude, og det var ikke saa sjældent.Men vi arbejdede godt sammen Niels og jeg. Det var rige og lykkelige aar. Niels var ogsaa noget af en dyrlæge. Det mente i hvert fald folk paa egnen, og detr gik ofte bud efter ham, naar et dyr blev sygt. Han fulgte altid med, selvom der var lang vej at gaa. Og det var ikke for fortjenesten, for han tog aldrig noget, naar han hjalp andre. Et samlingssted. Fru Pedersen understreger det betydningsfulde i, at naboer kan række hinanden en hjælpende haand. Og saadan har netop forholdet været omkring det hjem, som Trine skabte i Milholt. Naboerne vidste, at de aldrig gik forgæves, naar de henvendte sig til hende, og derfor blev Milholt en gaard, der var et naturligt samlingssted for egnens beboere. Selvom fru pedersen nu runder de Halvfems, kan hun dog ikke sidde uvirksom hen. Desværre er hendes syn noget svækket, men det hvide garn kan hun fortsat arbejde med, og faar stadig en del af sin til til at gaa dermed.Hun har bevaret sit gode humør, og glæder sig hver dag over den omsorgsfulde pleje, hun nyder hos datter (Anna) og svigersøn. Fødselsdagen vil blive fejret ved en familiefest paa Milholt. |
| Kathrine 80 og 90 år. |
| FT 1ste februar 1880 Tolstrup by Dronnninglund sogn, Dronninglund Herred, Hjørring amt. (1) |
| Billede side 44 i Krogshave slægtsbog (1) |
| Far | Mor |
| Mikkel Andersen ¤ | Marie Kirstine Pedersdatter ¤ |
| Ægteskab | Børn |
| 07 Maj 1895 - Niels Peter Pedersen ¤ |
22 Jan 1896 - Kristian Peder Pedersen
09 Nov 1899 - Peder Kristian Pedersen - - Sofie Pedersen - - Marie Pedersen 1 Jan 1904 - Anna Kirstine Nielsen ¤ 01 Sep 1905 - Jens Milholt Pedersen 24 Jan 1908 - Johanne Mathilde Pedersen 18 Sep 1910 - Mathilde Otilie Pedersen |
|
|
|
|
| Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 19 Feb 2021 |
